Hvem er vi?

Far, mor og 3 børn; Henrik, Kathrine, Oskar, Viktoria og Hektor. Vi har nedenstående værdier stående på vores tavle i køkkenet, som samtidig har et begyndelsesbogstav, der giver vores fælles mellemnavn.

Ambitiøse, vi sætter os både personlige og fælles mål. Vi øver os på det, vi ikke er så gode til.

Nærværende, vi vil gerne være endnu mere tilstede i nuet og lyttende

Drillesyge, vi skal grine og have det sjovt

Respekt, for hinanden og for andre, for miljø og natur

Entusiastiske, i forhold til det vi laver og på hinandens vegne

Adventures, vi vil opleve og på eventyr

For godt 3½ år siden, sommeren 2015, begyndte Henrik pludselig at tale om at lære at sejle. Han har dog altid været draget af eventyr, udfordringer, ekstremer og af vand. Så det kom ikke helt bag på mig.

Det gjorde det næste forslag til gengæld!!

Det var sommerferien 2016. Vi havde brugt en skøn uge på at køre ned gennem Polen, Slovakiet og Ungarn til Trogir i Kroatien. Her nød vi endnu en uge i den skønne gamle bydel og med masser af snorkling ved havet. Turen gik videre til Rovinj på Istrien, hvor vi også skulle nyde en uge – her i mobilehome på en campingplads ved vandet. Og det var så her, jeg blev en smule slået ud af kurs. Vi sad på terrassen foran det lille hus, de to store unger suste rundt et sted og legede, den mindste kravlede rundt og ledte efter spiselige ting på terrassen og mor og far sad og læste. Så kom det: “Jeg kunne godt tænke mig at sejle 2 år – jorden rundt…” sagde Henrik pludselig. Bum, det kom ret meget ud af det blå og de tanker, der suste gennem mit hoved var; 40 års krise, skilsmisse, hvad tænker han dog på! Måske han kunne se jeg gik lidt i panik for der blev hurtigt fulgt op med: “… altså, jeg tænker vi først skulle tage afsted i 2019 …”

Jeg var nok lidt i chok og ret stille resten af ferien, som fortsatte til München, hvor vi tog bil-toget til Hamborg og derfra videre til én uge i sommerhus ved Henne Strand.

Efter en del sms’er med skønne billeder af tyrkis vand, hvid bounty-strande og smukke øer samt beskeder med “tænk engang 2 år med dine børn, 24/7 – så kan du spise morgenmad med os hver eneste morgen osv” (en luksus jeg desværre ikke har i hverdagen, da jeg kører inden familien vågner) – begyndte jeg at løsne lidt op. Vi fik snakket om de planer, som Henrik havde gået med gennem længere tid og at ungerne og jeg fx kunne flyve over Atlanten. Langsomt blev det lidt mere “spiseligt” og jeg gik med på, at det var det vi arbejdede hen imod, men at jeg ville have lov til sige stop, hvis jeg slet ikke kunne forlige mig med at sejle.

Så i efteråret 2016 startede jeg så med at tage duelighed. Først den skriftlige navigations del og da foråret kom, den praktiske sejl del – Og jeg var vild med det! Jeg sejlede lidt med min far som barn og minder om sommer, sol og turer til Hven blev vækket.

Siden da har indlæringskurven været stejlt stigende; Søsikkerhedskursus (offshore), flodskipper, VHF, Meterologi, Diselmotor, el om bord, ankring og et utal af bøger. Derudover gastede vi Zenia i Spanien i efteråret 2018 og deltog på FTLF’s børneflotille i 2018.