7. Eventyret starter

Vi er på vej – på vandet – ud i verdenen. Eventyret er startet og det går allerede al for stærkt. For over 250 dage siden begyndte vi at klippe af et målebånd vi havde hængende på køleskabet hjemme i Gadstrup. Det var som om afrejsedatoen lå ubeskriveligt langt ude i fremtiden, tiden gik al for langsomt, men så var der pludselig ”hundrede-dags-fest” og lige pludselig skulle vi begge sige farvel til kollegaer og job og ungerne til skole og gode venner. De sidste 14 dage op til afrejse blev der knoklet, huset skulle tømmes og udlejes – vi nåede desværre ikke at få det solgt – og båden skulle pakkes og de sidste ting installeres. Torsdag blev det sidste el lavet og fredag kom vores nye storsejl.

Det har været en god fornemmelse at få ryddet op i tingene, sorteret, valgt til og fra. De vigtigste ting er pakket i flyttekasser, 10 stk., primært billeder og andre betydningsfulde ting i samme genre. To plastkasser med ski tøj, 6 mindre kasser med ting, børnene har lavet op gennem børnehave og skole. -Én lænestol og én lampe. Båden er fyldt med bøger, tøj, legetøj og masser af værktøj, reservedele og andet godt.

I takt med, at der komme hynder, puder, bøger og sengetøj ombord var det som om, der blev pustet liv i båden og langsomt indfandt hyggen sig og vi følte os hjemme.

4 uger er gået og vi har været gennem det smukke sydfynske hav, fulgt vandvejene gennem Holland til Amsterdam, krydset klinger med Nordsøen, haft stop i Belgien og er nu på vej mod Frankrig.

Den 13. juli kl. 12.20 forlod vi Køge Marina, det var helt fantastisk med alle de mennesker, der var mødt op for at sende os godt afsted. På en eller anden måde har vi ikke rigtig forberedt os på afrejsen – på at sige farvel til alle de skønne mennesker vi kender og har tæt på os og som vi ikke kommer til at se i to år. Nogen får vi måske besøg af, men ikke alle. Det er nok sværere for dem vi rejser fra, at være dem, der er tilbage, dem der er i hverdagen. Vi kommer helt sikkert til at savne, ingen tvivl om det, men det her er jo vores beslutning, vores eventyr og et inderligt ønske om at være sammen som familie, få noget (mere) ud af livet, stoppe tiden et øjeblik.

Vi startede i høj sol og varme, men kunne høre tordenen rumle i det fjerne. Vi sejlede heldigvis uden om regnvejr, men temperaturen faldt og shorts blev skiftet ud med sejlertøj. Vi sejlede for motor hele vejen til Kalvehave, vi havde en lang tur foran os og med vinden lige i snuden, var det motoren der blev valgt til. Den havde det bare ikke helt godt. Flere gange faldt omdrejningerne pludselig og olietrykket steg. Hmm, vi tænkte, at den nok lige skulle lidt i gang, at der måske var lidt luft i systemet der drillede lidt.

I kampens hede havde vi ikke rigtig fået handlet ind til de første dage, der var købt ind til fjernlageret, så som rugbrødsblandinger, cup noodles og andet hurtig mad, men ikke rigtig til aftensmad og da vi nåede Kalvehave, havde brugsen netop lukket. Så det blev en lækker dåse ravioli tilsat lidt ekstra champignon, der var kommet med om bord – ganske godt.

Vi var rigtig trætte, efter at have pakket båd og hus til kl. 3.30 den foregående nat og med kun 3 timers søvn gik vi hurtigt omkuld og søndag sov vi længe inden vi kom afsted mod Femø. Her fik vi provianteret til Spaghetti Carbonara, som pt er mindste matrosens livret, eller i hvert fald til noget der mindede om det, for det var ret dyrt og et sparsomt udvalg. Vi gik i øvrigt også her primært for motor og det gik så fint.

Fra Femø gik turen videre til Rudkøbing, hvor i skulle have en gast med. Også her gik turen primært for motor, der var en del sømil, masser af vind (i snuden) og masser af bølger, så det var kun lidt vi fik afprøvet det nye storsejl. Motoren drillede igen og netop som vi anløb indsejlingen gik motoren helt ud og vi kunne ikke få liv i den igen – Typisk. Ned med genoaen (forsejlet) og ud med storsejlet, dog ikke helt for vi havde 14 s/m. Vi fik vendt skuden og sejlede væk fra indsejlingen, så vi lige kunne få styr på situationen. Motormanden bliv kontaktet, han mente det muligvis kunne være et lille hul på slangen i diseltanken, som gjorde, at der kom lidt luft med ind, specielt hvis båden krængede og det havde den jo gjort dagen igennem. Vi fik gang i batteriet med startkabler fra forbrugsbatterierne og motoren kom i gang igen. Samtidig fik Henrik skruet lidt på nogen ventiler, der synes ikke at være helt skruet fast. Så fik vi vendt båden, ned med storsejlet og så ellers direkte kurs mod servicekajen og marinedislen i Rudkøbing Marina. Alt gik godt.

Det var et par skønne dage gennem det sydfynske ø-hav, ankring ved Avernakø, idyl ved Dyvig og skøn tur gennem Als Sund mod Sønderborg. I Dyvig satte vi vores gast Kristen af og Henriks søster og hendes lille Noah påmønstrede, de tog turen til Sønderborg sammen med os – Vi spår en sejler i lille Noah.

I Sønderborg blev der holdt fødselsdag for Henrik, sagt farvel til jyske venner og familie og de sidste ting blev lavet. Vi havde lidt udfordringer med det nye storsejl, så vi måtte montere det gamle igen og fik lavet en aftale med sejlmageren om at mødes i Cuxhaven.

Vores gode ven Søren og hans søde datter Kaya kom med ombord og d. 23.7 blev vi endnu en gang vinket afsted ud af havnen med flag og hyl. Få timer senere var vi ude af dansk farvand og det tyske gæsteflag blev hejst. Det var en varm tur og da vi sidst på eftermiddagen anløb Laboe Marine kunne det kun gå for langsomt med at finde badetøj og badedyr frem og sætte kurs mod stranden.

Inden slusen til Kieler Kanalen påmønstrede farmor og kusine Isabella, de fulgte med os til Rendsburg, hvor farfar mødte os og vi havde endnu en dejlig aften i deres selskab. Dejligt at have både farmor og Isabella med ombord.

Fra Rendsburg gik det mod Brunsbüttel, endnu en varm dag, ungerne var småsure og irritable og ville bade. Heldigvis for Google, for der blev hurtig søgt på bademuligheder og ikke langt væk lå der et Freibad. Badetøjet blev pakket og afsted gik det mod mulighed for nedkøling af sure, varme børn. Det blev en succes og efter et par timer var de glade igen, dog sultne og hjemad mod båden gik det igen, mens der blev gnasket kiks – lidt erfaring har man vel efterhånden.

Cuxhaven blev næste stop, store containerskibe og tidevand blev nye punkter på dagsordenen, men det gik rigtig fint. Der var tiltrængt med lidt motion, så dagen efter ankomst blev der lejet cykler til alle mand (Hektor dog i cykelanhænger) og så blev der ellers cyklet langs med kysten, 25 km blev det til og aftenen blev afsluttet med lækker grillmad i selskab med besætningen på Buenos Aires, en anden dansk båd. Søndag formiddag blev der ordnet lidt praktiske ting og over middag kom sejlmageren med et andet storsejl som passede perfekt. Planen blev, at forlade Cuxhaven ved 23-tiden med tidevandet og sætte kurs mod Helgoland. Igen blev aftenen afsluttet med lækker grillmad, ungerne blev puttet og vi forlod havnen. Der var heftig trafik i sejlrenden med både cruise- og containerskibe. Vi havde netop siddet og talt om, mon vores nye AIS og håndholdte VHF egentlig virker…? Så kom der en melding på kanal 16 til Amarillo – Fedt, det virker – en sød dame bad os sejle lige uden for skibsruten pga. den heftige trafik – Jeps, modtaget.

Kl. lidt i 6 ankom vi til Helgoland, fortøjede og kravlede til køjs. Vi havde sovet lidt på skift i cockpittet, men nåede da at få 3-4 timer mere inden ungerne vågnede. Der var købt ind til brunch, Henrik og Kaya havde tjansen og tryllede frisk bagt brød, røræg, pølser og bacon frem. Så lækkert. Pludselig lød et velkendt ”u-uhh” fra kajen og der kom farfar, farmor, kusine Isabella og fætter Lucas. Det blev til endnu en dejlig eftermiddag i deres selskab og endnu et svært farvel.

Fra Helgoland blev det endnu en natsejllads mod Borkum – 65sm skulle tilbagelægges, så kl. 18 blev fortøjningerne smidt og vi gik ud i dejlig aftensol og god vind. Der blev spist rugbrødsmadder til aften, selvom om mindste matrosen ikke helt synes det var aftensmad, men til frokost havde vi fået grillede makreller – 4 lækre makreller, vi havde fået forærende aften før, netop halet op af havnebassinet.

Det blev en lang tur, vi havde meget og ingen vinde, bølger og ingen bølger, mod og medstrøm, lidt regn samt lyn og torden i det fjerne og først kl. 12 ankom vi til Borkum, så det var ren afslapning til de voksne og fri Ipad til ungerne om eftermiddagen. Der var langt til indkøb, så der blev fundet Cup Noodles frem fra gemmerne og lavet pandekager til dessert, mums. Dagen derpå, var det med bus til centrum og vi fik set den hyggelige by og så ellers købt ind. Kl. 18 forlod vi Borkum og satte kurs mod Delfzin, hvor vi ankom kl. 22, herfra skulle kanaleventyret starte næste morgen.

Gennem sluser og broer gik det mod Groningen, hvor vi lagde til midt i centrum, en rigtig hyggelig og charmerende by, men også praktisk med både IKEA og Bauhaus. Vi var løbet tør for gas, så dem fik også lige byttet til fyldte.

Vi fortsatte mod Leuwarden, men nåede ikke hele vejen så vi lagde til ved en mindre havn ved kanalen. Der er rigtig mange muligheder for at ligge til kaj, både ved små ”holdepladser”, men også mindre havne. Vi havde valgt en havn, så kunne vi få landstrøm til morgenkaffen og spare gassen. Her var bare rigtig mange myg og da ungerne vågnede var de fyldt med stik, øv.

Vi fortsatte mod Leuwarden, hold nu op, hvor var det bare en hyggelig tur, gennem små velfriserede byer med haver helt ud til kanalen, blomster, broer og betaling af bropenge i hollandske træsko. Det var lidt som at befinde sig i en af udstillingsbyerne i Legoland.

Vi manglede mad og så var det jo praktisk at være på en kanal, der netop har et supermarked placeret tæt ved bredden. Så vi sejlede lige ind til siden, lagde til ved en kaj og så kunne vi handle aftensmad, frokost og frugt – Der er blevet spist rigtig mange donut-ferskner, nektariner og æbler på turen. Afsted gik det videre til Lemmer og vi lagde til ved ventekajen lige inden den sidste bro – broerne lukker kl. 19 – når man er selvforsynende med strøm og vand og gaskomfur er det jo ingen sag og så var vi klar til turen mod Amsterdam. Det blev en noget brat opvågning fra kanalernes rolige tempo og tryghed. Der var 10-12 m/s lige i snuden og gode bølger på Ijsselmeer og Markermeer – 2 opdæmmede indsøer adskilt af en sluse, både søerne imellem, men også ud mod havet. Der var lidt stille om bord på turen, en blanding af lidt søsyge og træthed, tror jeg. Det var en flot indsejling det sidste stykke ind til Amsterdam Marina, moderne bygninger i alle former og materialer giver byen et moderne udtryk og står i skarp kontrast til de skæve huse og den hyggelige atmosphere i gaderne mellem kanalerne. Her er masser af ostebutikker, blomstermarkeder og canabis – man skal lige kigge en ekstra gang inden man køber en slikkepind til ungerne.

Dagen efter vores ankomst travede vi gaderne tynde – imponerende hvad et par 4-årige stænger kan tilbagelægge af kilometer, 11km blev det vist til. Vi sluttede af på toppen af Nemo – svarende til Experimentariet. Bygningen ligner lidt et skib og på taget er der en terrasse med forskellige gratis udstillinger, der har med vind og vejr og gøre, hvor vand er det bærende element. På trods af formaninger om ikke at tage sko og strømper af, ikke soppe, ikke plaske, ja så endte der jo alligevel med at Hektors shorts og t-shirt skulle under håndtøren på toilettet og at han man gå hjem uden underbukser. Men ungerne have det sjovt og vand tiltrækker.

Der var en gratis færge lige uden for havnen som førte os direkte over til banegården og centrum. Og meget praktisk var der en isbutik lige ved færgen, så vi kunne få indtaget den daglige dosis is inden vi nåede tilbage til båden.

Dag to, den sidste dag vi havde besøg af Søren og Kaya, blev mere på ungernes præmis. Igen tyede vi til Google og der blev fundet en park med legepladser. Så blev der smurt madpakker og pakket frugt og afsted gik det med tram til destinationen. Der var flere muligheder for leg, så når de var mætte det ene sted gik vi videre til det næste. Og her var der sørme også mulighed for en bade tur, heller ikke her var vi forberedte, så der blev badet i underbukser. Viktoria havde et par ekstra bukser med som de kunne blive tørret i – vi har nu indkøbt et hurtigtørrende rejsehåndklæde for lur mig om ikke vi komme i en lignende situation. Endnu en god dag med mange kilometer bag os.

Dag 3 i Amsterdam skulle vi sige farvel til Søren og Kaya og sende dem med toget retur til DK. Vi tog afsted fra Sønderborg d. 23.7 og ankom til Amsterdam 14 dage senere d. 5.8. Med toget er de retur i Sønderborg i løbet af 8 timer. Sjov tanke. Det har været nogen super hyggelige uger og vi har nydt jeres selskab. Kom snart igen!

Vi brød også op med Amsterdam og satte kursen mod Haag. Sidste sluse for denne omgang blev passeret og vi blev lukket direkte ud i Nordsøens kærlige favntag. 10-13m/s lige i snuden, og masser af bølgegang. Hektors sovehjerte kunne ikke modstå bølgerne, så han gik omkuld inden for 5 minutter. De store matroser blev klar over, at deres kammerater derhjemme havde første skoledag og blev ret skuffede over, at de først skulle starte mandag, men læren havde en snert af søsyge og kunne ikke lige overskue at finde bøger frem. De tog sagen i egen hånd, Viktoria fandt sin nye historiebog frem og Oskar et kladdehæfte og så blev der ellers læst historie og skrevet fristil. Efter 20 sider blev Viktoria dog også ramt af søsygen og gik omkuld, Oskar forsvandt ned om læ og tog sig en flyvetur i forkahytten i talt med bådens banken gennem bølgerne.

Der blev tjekket op på vejret og situationen revurderet – Gik vi til Haag, ville vi blæse inde i mindst 3 dage og derefter have over 90sm til Dunkerque. Vi blev derfor enige om at sejle igennem og udnytte, at der kom lidt god vind til natten og så gå videre til Oostende, en sejlads på 112sm. Så det gjorde vi. Der var blevet handlet ind til spaghetti Carbonara – denne gang en original udgave – så vi var dækket ind med mad. Det blev en lidt hård tur, men sidst på eftermiddagen løjede bølgerne af. Henrik og Oskar lavede mad – Sådan er det, den mest søstærke får æren af at gå i pantryet og lave mad. Henrik puttede unger og tog også selv en lur, mens jeg holdt skansen ved roret. Ved midnat lyste Rotterdam klart i natten – En af verdens mest travle havne. Jeg tjekkede AIS signaler og holdt øje med trafikken. Første ind- og udsejling ok, ved den næste kunne jeg se, der kom et skib langt ude, men med lav fart. Jeg havde en anden sejlbåd på min bagbord side, der stille og roligt havde indhentet mig – den gik 1 knob hurtigere end os. Jeg får kigget ind mod havnen og det er som om lyset i havnen er blevet slukket, et kæmpe mørkt skib glider roligt ud fra havnen – den var ikke at se på AIS’en – sejlbåden om bagbord fortsætter ufortrødent, det tør jeg ikke, han går hurtigere end os. Så jeg bøjer af og vender om (vi gik heldigvis for motor) og sejler ud ad sejlrenden igen. Pludselig er der et mindre fartøj bag mig, jeg tænker f…, hvor kom han lige fra, det må være en fisker og jeg flytte mig igen, men den følger efter og på bedste Finn McMisile-stil tænder en projektør og nogen råber i megafon, at jeg skal tænde for kanal 3 på VHF’en. Jeg får fumlet radioen frem, som selvfølgelig er slukket, banket Henrik op, holder øje med skibstrafik og bøjer, alt i mens jeg kredser i en cirkel med en eller anden form for havnepatrulje kredsende om mig på ydersiden. SHIT! Jeg fik lagt båden stille, vi kunne ikke høre dem på VHF’en, så det blev råb fra os og megafon fra dem, de ville bare gøre os opmærksomme på, at der var et sort skib på vej ind og, at der var heftig trafik. De spurgte om vi skulle nord eller syd på – SYD, tak – Og så blev vi eskorteret gennem sejlrenden. Fedt, at der er nogen der holder øje og hjælper. Men puha, nok pulstræning for den aften.

Herefter blev der sat sejl og vi strøg gennem natten med 10knob, vinden og bølgerne var for en gang skyld helt perfekte. Så det var en længe ventet ”smooth” og lækker sejlads Vi sov på skift resten af natten og kl. 8 var vi fremme i Oostende. Her blev vi taget i mod af havnemester Simon, som anviste os en plads, der blev bakket perfekt til kajs mellem de andre både. Det sidste vand i tanken var blevet brugt aften før til spaghettien og ingen orkede at hente vand, så ungerne delte en Faxe Kondi til morgenmaden, det brokkede de sig sjovt nok ikke over. Der blev slappet lidt af og senere strækket ben i byens gader. Frokosten bestod af en belgisk vaffel med is – Det brokkede ungerne sig heller ikke over. Aften blev sluttet af med et besøg på stranden og vandleg i springvandene – Denne gang med badetøj på og håndklæder med.

Dagen efter tog vi den gratis færge over til den anden side af havnen og afsted gik det mod Fort Napoleon. Efter besøget gik vi den lange vej tilbage til byen i jagten på is og indkøb. På vejen fandt vi en fiskebutik, og en holder til havfiskestangen blev indkøbt, så pas på tunfisk, snart kommer Amarillo og fanger jer. Det var et frygtelig blæsevejr og vi var glade for at vi lå trykt i havnen.

Dag 2 blev en ekskursion til den nærliggende og meget charmerende by Brügge. 14 min med tog og så var vi fremme. Vi gik fra stationen og ned langs åen, hvor en mand stod med et tov i åen. Det så lidt sjovt ud og vi gik ned til ham. Der var en magnet for enden af tovet og han trak alt fra cykelstyr og skraldespande op åens dyb til patronhylstre og andet fra 1. verdenskrig. Han havde tidligere fundet bl.a. en bajonet, ungerne fik hver en patron med. Vi gik gennem byens charmerende og historiske gader, der myldrede med mennesker og hestevogne. Vi sluttede af på legepladsen – man kan undre sig over, at der stadig kan være energi tilbage i ungerne efter 10km gang – men det var der. Legeplads blev til water-bottle-flip, som blev til water-bottle-golf alt imens de voksne nød en belgisk øl. Der blev selvfølgelig spist is inden vi tog toget retur til Amarillo.

Vi skulle lige handle lidt til aftensmaden og forvente som vi er med danske åbningstider, skænkede vi end ikke den mulighed, at der kunne være lukket om søndagen, hmm. Men det var der. Efter børnene og jeg var sat af på båden støvede Henrik dog en spar op, som kunne supplere med det vi manglede til en Cæsar salat. Lækker mad endnu en gang.

På den nærliggende strand holder ”Proper Strand Lopers” til og ungerne havde flere gange spurgt om vi kunne samle skrald på stranden, øh, selvfølgelig. Så det blev aftens beskæftigelse. Henrik blev på båden og puttede Hektor, som var meget, sådan rigtig meget, træt og så gik de store unger og jeg på stranden for at samle skrald. Der bliver samlet i 1 time hver aften af frivillige, man møder bare op og tager en tang og en lærredspose, tager en tur langs strand og samler det affald op man finder. Herefter sorterer Strand Lopers det og noget bliver udstillet i klare plastrør. Vi gik en hel time og fik fyldt poserne godt op med dels, plastik fra både legetøj, frugt bakker mm, men i særdeleshed cigaretskod. Da vi var nede og kigge den første dag var der udstillet ca. 10.000 skod i et af de klare plastrør. Da vi afleverede vores skrald, var røret fyldt med 20.000 skod, tankevækkende. Vi fik hver et fint indkøbsnet med #strandheld

Vi har været tidligt oppe og forlod Oostende kl. 7. Kursen er sat mod Dunkerque, hvor vi forventer at være til frokost. I Eftermiddag starter skolen.

Vinden er ikke helt i vores favør, så vi går primært for motor, men har da også fået luftet sejlene, det er og bliver bare det bedste. Ungerne sover, Henrik står ved roret og jeg har fået skrevet det sidste. Det er blevet langt, men der var også meget at berette om.

Tak fordi du læste med så langt